DualSense 5 Controller

Den nye DualSense 5 controller er sammen med PlayStation 5 en længe ventet opgradering. Den kommer i et helt nyt design, som komplimenterer konsollens design til perfektion. Her på siden finder du alt om den nye controller og dens features, prisen på den og meget mere!

DualSense 5 controller til PlayStation 5

Hvilke nye features har DualSense 5?

Nyt design

Den nye DualSense 5 er naturligvis lavet i et design, der passer med den nye PlayStation 5. Controlleren er som noget nyt hvid, med sorte detaljer, i modsætning til den gamle DualShock 4, som var helt sort. Derudover er controlleren en smule større end dens forgænger, og minder på mange måder mere om den Xbox’ controller, i størrelse og form. Det opdaterede design er længe ventet og ud fra oplysningerne fra Sony, ser det ud til at det nye design vil give en bedre fornemmelse, når controlleren holdes i hænderne.

Haptisk feedback

Som noget nyt er haptisk feedback direkte indbygget i controlleren. Det skulle ifølge Sony give en helt ny og anderledes spiloplevelse. DualSense 5 controlleren vil via to aktuatorer kunne lave mere dynamiske vibrationer end hvad man oplevede på DualShock 4. Et eksempel på brugen af haptisk feedback, kan være i FPS spil, hvor controlleren vil være i stand til at give dig følelsen af rekyl, altså at dit våben trykkes bagud når det affyres. Integrationen af haptisk feedback giver også mulighed for at man gennem kontrolleren kan fornemme forskellige “overflader” i spillet.

Adaptive triggers

En feature som mange har set frem til og som spiludviklere helt sikkert vil finde særdeles interessant, er de nye adaptive triggers der er indbygget i DualSense 5. Denne feature betyder at trigger knapperne på controlleren nu kan programmeres til at have forskellige grader af modstand, afhængigt af situationen man befinder sig i. Ifølge Sony skulle dette betyde, at man i højere grad kan føle sig fysisk forbundet med det der sker i spillet. Det bedste eksempel er nok hvis man vil skyde med en bue, hvor ‘trigger knappen’ bliver “strammere” efterhånden som buen spændes mere.

USB-C opladning

Det er måske ikke den største opdatering, men den er alligevel ret vigtig for mange. DualSense 5 er blevet udstyret med USB-C som opladerport, hvilket betyder at du i højere grad kan bruge de samme kabler som du allerede har, til at oplader din controller. Flere har nok stået i situationen, hvor man ikke lige har kunnet finde laderkablet. Det har man en løsning på nu, hvor flere devices bevæger sig mod USB-C og man derfor med stor sandsynlighed har sådan et kabel liggende. Derudover skulle DualSense 5 eftersigende både have dobbelt så lang batterilevetid som forgængeren, samt hurtigere opladning.

Andre features

Indbygget mikrofon

Integreret højtaler

Indbygget headsetstik

Bevægelsessensor

Ny “Share” knap

Nye lysfunktioner

Priser på DualSense 5

Menu